Fly
Spørg piloten: Må jeg besøge cockpittet?
Navn: Susanne Ryhl
Alder: 56
Karriere: Startede som stewardesse hos SAS i 1985. Blev pilot i 1991 og andenpilot hos SAS i 1996. Blev flykaptajn hos SAS i 2015.
Hjemmebase: CPH
Flyver: Airbus A319/320/321
Flyvetimer: 12.000
Hej
Jeg har hørt, at der ved indflyvningen til Sola/Stavanger er en fantastisk udsigt fra cockpittet. Er der en mulighed for, at en passager må sidde på klapsædet i cockpittet i et fly, eller er det forbudt?
Espen
Hej Espen
Du har hørt rigtigt! Indflyvningen til Stavanger og mange andre lufthavne rundt om i verden er betagende, og den er vi som piloter altid glade for.
Efter 9/11 har vi ikke længere lov til at lade passagerer komme ind i cockpittet under en flyvning (med meget få undtagelser). Som du måske ved, er cockpitdøren låst fra det øjeblik man trækker gaten tilbage, og indtil flyet er tilbage ved gaten efter landingen, og motorerne er stoppet.
Når flyet er på jorden, og hvis du er interesseret i at se cockpittet og hilse på piloterne, er du altid velkommen til at spørge en fra kabinepersonalet, om det er muligt. Vores kolleger i kabinen kontakter os med din forespørgsel, og hvis vi ikke har for travlt, er du velkommen til at kigge ind.
Flykaptajn Susanne Ryhl
Hvis du også har et spørgsmål om luftfart, kan du sende det til askthepilot@scandinaviantraveler.com
Publiceret: 8 august, 2017
Mest læste
Mest læste
ANNONCE