Fly
Den bedste plads er helt oppe foran
Björn Lundström begyndte sin karriere hos SAS i 1985, og der var - desværre - ikke noget, der hed Instagram dengang. Enhver, der har set hans billeder, vil være klar over, hvorfor vi siger “desværre”.
“Jeg sidder åbenbart på det sted, hvorfra det er optimalt at fotografere fly og flyvning, da jeg sidder i cockpittet,” siger han.
I dag har “BjornPilot” ca. 20.000 følgere, som beundrer hans fotografier af storbyer om natten, fly på kryds og tværs over himlen, af besætningsmedlemmer og andre billeder, der er taget fra eller af cockpittet (og nu er der sågar også videoer).
“Selv flyvetjenesten er naturligvis det, jeg prioriterer højest, så kameraet forbliver nede i tasken, til vi er nået op i 10.000 fods højde. Mens der flyves på automatpilot, hjælper det at se ud for hele tiden at være oppe på mærkerne, og til det formål er fotografering rigtig godt,” siger han
Det kamera, han bruger er et Olympus OM-D M1. Et andet vigtigt værktøj er hans selfie-stangholder, som han købte i Beijing.
“Jeg er glad for kameraet, fordi det tager gode billeder, og det er lille og kan let være med i pilottasken. Jeg har også nogle gamle objektiver fra ca. 1980, som jeg kan få til at fungere sammen med kameraet,” siger han.
Publiceret: 17 marts, 2015
Mest læste
Mest læste
ANNONCE